tirsdag den 19. november 2013

Ostevoks...

"Vi skal arbejde med ostevoks", sagde Bo. Straks kørte tankerne i mit hovedet - ostevoks?? Er der mon ost i? Har det konsistens af flødeost? Og nej, sådan hang det naturligvis ikke sammen. Ostevoks er den voks man bruger til at forsejle osteblokken med på mejeriet! Nåååhhh...:o)!

Et spændende materiale som jeg slet ikke kendte. Man kan modellere med det eller sætte det sammen i små klatter. Det egner sig ikke til detaljearbejde, men kan give et fint udtryk for i figurens form, dynamik, volumen og rum. Jeg holder meget af den modelleringsmetode som ofte er set i bronzebuster hvor modellingsmaterialet er sat på i små klatter og valgte derfor dette udtryk til min figur. Det gav en lidt ruflet tekstur.

Opgaven i dag var at lave en menneskefigur i tråd og derefter påføre den ostevoks. Med min sædvanlige kunstfetich for fede, volumøse figurer blev det til en lille tyk figur. Maven blev lavet med en aviskugle så der ikke skulle bruges så meget ostevoks. Det kan ses på nedenstående billede øverst til højre. Figuren var rigtig uartig og ville lege og bestemte sig for at ville stå på hovedet. OK, jeg overgav mig efter kort diskussion med figuren og fortrød ikke min eftergivenhed. Jeg er glad for min figur :o).

onsdag den 13. november 2013

Billedkrukker

Så kom det til at vi skulle lave lerkrukker. Bo ville have at vi skulle lave billedkrukker og snakken gik om hvorvidt en krukke er en krukke hvis den ikke kan indeholde noget flydende. Må der være huller i den? Det endte med at vi bestemte at det måtte der godt. Så kan man jo selv have en holdning til dét eller ej... :)

Udgangspunktet skulle være et af Louis Jensens firkantede historier. Jagten på en firkantet historie med et indhold man kunne lide gik løs. Inden længe var alle mand i gang med at lave skitser til billedkrukkerne. Skitserne blev udført i billigt rødler og vi skulle gerne lave 3 skitser. Det er meningen at også skitserne skal brændes når forløbet er overstået.



Når skitserne var færdige og vi var klar til at udføre originalen, skulle vi skifte til stentøjsler - 1154. Det har jeg aldrig arbejdet med og synes i begyndelsen at chamotten i leret var til besvær. Men jeg lærte at håndtere det og fik også hurtigt skovlen under metoden "pølseteknik" - rul en pølse læg den ovenpå en anden og gnid/grat leret sammen så man ikke kan se overgangen fra én pølse til en anden.



Mit projekt gik ud på at fremstille en bog/et eventyr hvor en lille pige går ind ad bagdøren i ryggen på eventyret. Og jeg synes selv at det gik godt. Pigen blev rigtig fin - hun er i god bevægelse på vej ind ad døren. Hun er sat godt fast med masser af slikker.


Nu mangler jeg bare "låget". Det skal se ud som nogle enkelte sider, men på en sådan måde at der stadig er plads til at putte noget i krukken.
Jeg lægger et billede ud igen når den er helt færdig.

onsdag den 23. oktober 2013

Skrot og ready mades

Uh, her er vi lidt på glatis... skrot er bare ikke liiiige min boldgade. Hvad skal jeg lave? Åh inspiration kom til mig...! Det tog mig rigtig lang tid at finde på noget som helst... Til sidst stod jeg på hovedet i Gitte's kasse med aflagte dimser og dutter og deslige og håbede at det ville tænde min inspirationslampe. Og endelig... efter laaaang tid... fandt jeg da også på noget.

Bo ville gerne have at vi lavede skitser til vores skulpturer. Find en masse ting og dimser og lav en skitse af skulpturen du vil producere af dine fund. Eller gør det hele omvendt - lav en skitse og gå derefter ud og find ting du kan bruge til at fremstille din skulptur med. Jeg syntes at det var svært at tænke det både den ene og den anden vej.

Men jeg fandt gode ting i Gittes kasse...


Og langsomt mens jeg arbejdede dukkede skulpturen op...



Og til sidst kom min hav-skulptur alligevel til at se dagens lys... :)







mandag den 30. september 2013

Berlin Marathon 2013 veloverstået!

Jah, så ser man sådan her ud når man lige har løbet 42,195 km og minimeret sin rekord med 14 minutter. Sååå stolt!
Den lækre fyr ved min side er min elskede Peter <3 <3 <3

torsdag den 26. september 2013

Min Ida har fødselsdag

Idag har min Ida fødselsdag og når hun kommer hjem fra skole skal hun have en kagemand. Hun ved det bare ikke endnu. SURPRISE! :o)

Hvis du vil smage Idas kagemand kan du klikke her. Det er den mest "schmushy" og lækreste chokoladekage jeg kender!

Tillykke med fødselsdagen, søde Ida!

PS: og ja, billedkunstpiger - farven på kjolen ER "magenta" :o)



søndag den 22. september 2013

Berlin Marathon nærmer sig...

En bunke svedigt løbetøj ligger og lugter som vidne om dagens løbetur :o). Sidste tur inden det på fredag går sydover til Berlin. Uha der ligger 42,195 km og venter på mig. Godt jeg har Peter med til at holde gejsten oppe undervejs :o).

Glæder mig til at blive godt træt og drikke en kold Erdinger bagefter. Send mig en tanke med god karma herhjemme fra - tak :o)

mandag den 16. september 2013

Mere Mona Lisa...

Jah, nu begynder det da at ligne noget... Efter en 4 timers malerseance med Gitte sidste fredag er jeg nu kommet så her langt...

Synes stadig at det holder med den orange kjole, Bo :o). Men klart enig i at den er ikke så dæmpet som Renoir's orange. Den skal jeg nok lige arbejde lidt med...

fredag den 6. september 2013

Mona Lisa udsat for Renoir

Jamen hvor fed en fredag har man da lov at have?!

Opgaven lød: find en kunstner og bland farverne fra kunstnerens palette. Brug disse farver til at male et motiv du kender eller selv finder på.

Wayyy - det skal da prøves tænkte jeg og fandt straks en af yndlingskunstnerne frem: Auguste Renoir - en af de store franske impressionister. Han har lækre, varme farver i mange af sine portrætbilleder og de skulle da bruges til noget!
Hvem skulle så udsættes for Renoir...?? Hmmm... Jo da, hvorfor ikke tage et motiv som man bare ikke rører ved: Mona Lisa. Hun trænger da til lidt farve...

Og så i gang med de tre primærfarver + hvid og sort og så blande blande - og vupti: her har vi så Mona Lisa, nu med orange kjole!

Ja ja, hun er ganske vist ikke helt færdig, men jeg synes at kvantitetskontrasten balancerer fint. Hvad synes du??

fredag den 30. august 2013

Billedkunst

Juhuuuu !! Jeg elsker bare mit linjefag - billedkunst :o).

Det er suuuperfedt at være kreativ og bruge sine hænder, øjne, krop og idéer til at skabe håndgribelige produkter, sanselige oplevelser og fantasifulde baggrundshistorier. I love it!

Jeg kommer til at lave indlæg om de forløb vi har. Jeg vil lægge billeder ind og skrive kort om procedure, didaktiske overvejelser og mine tanker om øvelserne. Du er meget velkommen til at kommentere det og komme med forslag til ændringer/forbedringer.

Her er jeg...

Velkommen til min nye blog. Uha, min første blog... Vildt! Men også rigtig rigtig spændende!

Jeg ser store muligheder i at bruge blog på mange forskellige måder; både personlige og professionelle muligheder. Og det bliver rigtig interessant at kaste sig ud i det og se hvordan både bloggen og jeg udvikler mig med tiden. Jeg har gjort mig mange tanker om hvad er en blog, hvordan skal MIN blog være og hvordan skal jeg bruge den. Jeg har brainstorm'et og gjort mig en masse tanker og notater som jeg håber skal være med til at forme bloggen.

Men altså, her er jeg så:
Jeg hedder Lise, er 44 år gammel og går på 4. årgang på læreruddannelsen på UC Syddanmark i Esbjerg. Jeg har lavet mange ting i mit liv, men aldrig fået en uddannelse og da jeg fyldte 40 SÅ skulle det være! Og nu hvor jeg er i gang og har været i flere praktikker kan jeg jo kun ærgre mig over at jeg ikke har gjort det noget før! Pyh jeg glæder mig SÅ meget til at blive lærer - det er lige min hylde! Jeg har linjefagene dansk (udskoling), musik og i år afslutter jeg uddannelsen med billedkunst.

I min fritid synger jeg gospel i Westcoast Gospel Voices (byens feeeedeste gospelkor), jeg løber - og skal igen i år til Berlin og løbe marathon, jeg tegner og maler og laver kreative ting - gerne af eksperimenterende karakter. Jeg elsker Fanø om sommeren, at stå på ski og mørk chokolade.

Jeg håber at du har lyst til at besøge min blog engang i mellem og kommentér nu rigtig gerne på mine indlæg. Det er skønt at få et indspark fra jer derude :o).

Ha en skøn aften!