Velkommen til min nye blog. Uha, min første blog... Vildt! Men også rigtig rigtig spændende!
Jeg ser store muligheder i at bruge blog på mange forskellige måder; både personlige og professionelle muligheder. Og det bliver rigtig interessant at kaste sig ud i det og se hvordan både bloggen og jeg udvikler mig med tiden. Jeg har gjort mig mange tanker om hvad er en blog, hvordan skal MIN blog være og hvordan skal jeg bruge den. Jeg har brainstorm'et og gjort mig en masse tanker og notater som jeg håber skal være med til at forme bloggen.
Men altså, her er jeg så:
Jeg hedder Lise, er 44 år gammel og går på 4. årgang på læreruddannelsen på UC Syddanmark i Esbjerg. Jeg har lavet mange ting i mit liv, men aldrig fået en uddannelse og da jeg fyldte 40 SÅ skulle det være! Og nu hvor jeg er i gang og har været i flere praktikker kan jeg jo kun ærgre mig over at jeg ikke har gjort det noget før! Pyh jeg glæder mig SÅ meget til at blive lærer - det er lige min hylde! Jeg har linjefagene dansk (udskoling), musik og i år afslutter jeg uddannelsen med billedkunst.
I min fritid synger jeg gospel i Westcoast Gospel Voices (byens feeeedeste gospelkor), jeg løber - og skal igen i år til Berlin og løbe marathon, jeg tegner og maler og laver kreative ting - gerne af eksperimenterende karakter. Jeg elsker Fanø om sommeren, at stå på ski og mørk chokolade.
Jeg håber at du har lyst til at besøge min blog engang i mellem og kommentér nu rigtig gerne på mine indlæg. Det er skønt at få et indspark fra jer derude :o).
Ha en skøn aften!
Spændende :) glæder mig til at se hvad der kommer til at ske på sådan en blog som den her. Måske kan 'smeden' blive inspireret til at gribe en pensel i ny og næ ;-)
SvarSletSejt med en hårfarve som matcher grafikken;)
<3 <3<3