”En tohundrede og enogtresindstyvende gang var der et
eventyr, der ikke handlede om noget. Derfor besluttede eventyret, at det ville
rejse ud i verden. Så fandt det måske noget mærkeligt og spændende, som det
kunne bruge. Men ligegyldigt hvad eventyret fik øje på, så rystede det på
hovedet: Det duede ikke. Men en dag, da eventryet stod med ryggen til og så ud
over havet, gik en nysgerrig pige ind ad den dør, som ethvert eventyr har på
sin ryg. Og eventryet blev så glad for pigen, at det aldrig lukkede hende ud
igen.”
Taget fra ”Hundrede splinternye historier”/Louis Jensen
Denne lille søde historie var baggrunden for min lerkrukke. I et tidligere indlæg kan du se, hvordan jeg arbejdede med skitser til krukken, pølsede den op og "slikkede" pigen på. Nu vil jeg vise dig lidt fra da jeg lagde glasur på, og hvordan den er kommet til at se ud efter en tur i ovnen.
Glasur skal lægges på - ikke males eller trækkes - men lægges på. Ja, med mindre man dypper hele emnet i glasuren.
Her kan du se, hvordan jeg har lagt glasur på krukken. For at man skulle kunne se bladene i bogen, brugte en en teknik der hedder intarsia. Jeg lagde sort glasur i rillerne (bladene), og da den var let tør, skrabede jeg det af, der ikke lå nede i rillerne. På den måde bliver glasuren liggende kun nede i rillerne. Derefter lagde jeg en transparent glasur over.
Så skulle krukken en tur i ovnen - igen. Denne gang med glasur.
Og så er det spændende!! Hvordan ser den ud når den er færdig? Er min glasur lykkedes?
Jo, jeg synes selv, at den blev ret god. Jeg er rigtig glad for pigen :).
Nu kan vi kun håbe, at jeg trækker rumlige billeder til eksamen, så jeg kan få hende med til eksamen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar